Historie og udvikling
Fransk bruger det latinske alfabet. Skriftligt fransk har udviklet staveregler, der bevarer både oplysninger om udtalen og historiske forskelle. Derfor kræver moderne fransk stavning mere end en enkel regel om ét bogstav, én lyd.
Hvor bogstavformerne kommer fra
Accenter er en del af et ords stavemåde, og cedillen får c til at lyde som s foran a, o eller u. Ligaturerne æ og œ samler to bogstavformer i ét tegn. Lær formerne i rigtige ord frem for at tælle hver form som et ekstra bogstav i alfabetet.
Sådan bruges Det latinske alfabet i skrift på Fransk
Bevar accenter, trema og cedille, når du skriver fransk af, også på store bogstaver. Bogstavkombinationer som ou og ch skal læses samlet. Nogle endelser er stumme i bestemte ord, og lyde kan bindes sammen på tværs af ord. Begynd med et kort eksempel, og lyt til hele udtrykket, før du afgør, hvordan hver del af det skrevne udtales.
Almindelige faldgruber
- En accent kan gøre en forskel
- Undlad ikke accenter for at gøre det lettere at skrive på tastaturet. Sammenlign det, du har skrevet af, med forlægget, og kontrollér accenten lige så omhyggeligt som selve bogstavet.
- At stave højt skal øves særskilt
- De franske bogstavnavne hjælper dig med at stave et navn eller en adresse. De samme bogstaver kan have andre lyde, når de sættes sammen i et ord.
- Udtal ikke automatisk det sidste bogstav
- Læs og lyt til hele ord. En konsonant sidst i et skrevet ord udtales ikke nødvendigvis. Lær ordets udtale sammen med dets stavemåde.
Sådan lærer du Fransk
- Sæt hvert stort bogstav sammen med det tilsvarende lille bogstav, og øv bogstaverne i et navn, du kender.
- Åbn kortene med accenter og ligaturer, og læg nøje mærke til, hvilke tegn der ændrer sig.
- Skriv et kort fransk ord af med dets accenter, lyt til det, og gentag det.
- Prøv at læse et kort udtryk højt, og sammenlign med lyden. Læg mærke til, hvilke bogstaver du kan høre, og hvilke der bindes sammen med det næste ord.