Historie og udvikling
Katakana udviklede sig fra forkortede dele af kinesiske tegn, der blev brugt som læsehjælp. I moderne japansk bruges katakana til mange låneord, navne, lydeffekter og fremhævelse. Skriften bruges sammen med hiragana og kanji, men fordelingen mellem de tre skrifter afhænger af teksten.
Hvor tegnenes former kommer fra
Katakana bevarer ofte en kantet del af en ældre tegnform, mens hiragana udviklede sig gennem en mere flydende håndskrift. Sammenlign か og カ: Begge har en historisk forbindelse til 加, men i dag er de to forskellige kanaformer.
Sådan bruges Katakana i skriftligt Japansk
Katakana er almindeligt i låneord som コンピューター (computer), レストラン (restaurant) og コーヒー (kaffe). Det bruges også til japanske navne på planter og dyr i biologiske sammenhænge, til lydeffekter og til visuel fremhævelse. Det er almindelige anvendelser, ikke en regel om, at alle tekniske eller udenlandske ord skal skrives med katakana. I et ord som コーヒー forlænger tegnet ー den foregående vokal. Stemthedstegn adskiller カ fra ガ, og en lille cirkel adskiller ハ fra パ. Små ャ, ュ og ョ kombineres med et foregående kana, som i シャ. Et lille ッ markerer en forlænget konsonant. I låneord bruges også kombinationer som ウェ (we) og ティ (ti). Eksemplerne på et kort kan indeholde kortets tegn som del af en af disse kombinationer, så læs hele ordet frem for hvert tegn i fuld størrelse for sig. På standardjapansk udtales ヂ og ヅ normalt som ジ og ズ. I denne oversigt bruges di og du til at skelne mellem stavemåderne.
Typiske faldgruber
- シ (shi) og ツ (tsu)
- Både シ og ツ har tre streger. Sammenlign placeringen af de to korte streger og retningen på den lange streg: シ slutter med en opadgående bevægelse, mens ツ slutter med en nedadgående bevægelse. Tegn oven på en model, der viser stregrækkefølgen, før du øver dig i at skrive de to tegn fra hukommelsen.
- ン (n) og ソ (so)
- Både ン og ソ har to streger. Den lange streg i ン går opad fra nederst til venstre. Den lange streg i ソ går nedad fra øverst til højre. Sammenlign både den korte streg og startpunktet for den lange streg.
- Vokalforlængelsestegnet ー er ikke en bindestreg
- コーヒー læses kōhī (kaffe) med to lange vokaler. Tegnet ー forlænger den foregående vokal. Det er hverken en pause eller en bindestreg, der adskiller stavelser. Det er standard i katakanaord, men kan også bruges sammen med hiragana i uformel eller udtryksfuld skrift.
- Låneord følger japanske lydmønstre
- Et låneord kan have andre vokaler, konsonanter eller en anden rytme end i det sprog, det stammer fra. Lyt til den japanske form som et selvstændigt ord frem for at forsøge at genskabe en velkendt udenlandsk udtale.
- Tjek katakana en ekstra gang i videnskabelige sammenhænge
- I japanske biologiske tekster bruges katakana ofte til japanske navne på organismer, også oprindeligt japanske ord som イヌ (hund) og ネコ (kat). Det er japanske navne, som adskiller sig fra de formelle videnskabelige navne skrevet med latinske bogstaver. At de skrives med katakana, gør dem ikke til låneord.
Sådan lærer du Katakana
- Find de tilsvarende hiraganategn til nogle få katakanategn, og lyt til den lyd, de har til fælles.
- Sammenlign former, der ligner hinanden, såsom シ/ツ og ン/ソ, med en pålidelig vejledning i stregrækkefølge.
- Læs et kort ord, og læg mærke til små kana, stemthedstegn og tegnet for lang vokal.
- Lyt til hele det japanske ord, og efterlign dets rytme, også når du genkender det ord, det stammer fra.
- Repetér de former, du forveksler, og prøv derefter at læse et nyt kort ord uden læsehjælp.